Det forsvundne forår

Tiden løber så stærkt. Og livet med – jeg har forsøgt at følge med i alle nuancer, som jeg har fået serveret en ’pæn’ portion af dette forår!

En snigende snubletråd blev spændt ud, så jeg måtte rejse mig, børste støvet af knæene endnu engang og se på en mørkegrå hjertenuance i slutningen marts. Men heldigvis blev den hurtigt afløst af en trodsig og livsglad farvepalet allerede i starten af April. Helt konkret i form af et fantastisk givende samarbejde med skønne Mathilde Falch og hendes vidunderlige musikfamilie.

Mathilde Falch er foruden at være en fabelagtig sangskriver og performer, et meget givende og generøst menneske. Hun har åbnet op for at upcoming artister kunne byde ind som kor-backing på hendes nu afsluttede forårsturné ”Solen Brænder Tour”. Liz Gilbert, som er en yndet forfatter her i huset, har talt om evnen til insisterende at sende kreative ”tennisbolde” ud i universet uanset, om nogen griber dem eller ej – for hvis man ikke sender dem ud, sker der jo ikke noget! Så jeg bød i februar ind som backingsanger for Mathilde Falch på koncerterne i Black Box, Holstebro, Paletten i Viborg og afslutningsvist Skive Teater d. 7/5. Og hold nu op, hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det.

”Hvad fanden har jeg egentlig gang i?”, tænkte jeg, da jeg d. 9/4 stod udenfor sceneindgangen med adrenalin pænt til stede i kroppen, svedige håndflader og mine øvenoter.

Før jeg trådte ind ad døren og direkte op på scenen til lydprøven, havde jeg aldrig hverken mødt eller talt med Mathilde eller nogen af de andre for den sags skyld. Hun havde lagt al tillid i mig, - i at jeg kunne byde ind med musikalitet og nærvær og overskud – uden at have hørt andet end de sange hun måske lige havde tjekket en smule ud på Spotify.

Det var en vild oplevelse dér den første koncert, men efter 20 minutters lydprøve på de sange, jeg skulle backe på, spurgte hun om jeg var tryg – for så kunne vi jo bare gå backstage og slappe af og lade op. Det var jeg, så det gjorde vi. Det var en særlig oplevelse at træde ind i det nære rum de fem dygtige og dejlige musikere og deres lydmand deler, men ret hurtigt fik de mig til at føle mig utrolig velkommen og hjemme. Så da jeg stod i vingen på siden af scenen og ventede på at træde ind på den, da Mathilde Falch præsenterede mig, var jeg rolig og tændt – og meget glad. Som en fisk i vandet. Eller rettere – en hjemvendt cirkushest tilbage i manegen!

Den første koncert gik rigtig godt, og de efterfølgende to blev det nemmere og mere og mere magisk for mig, og jeg nød det helt vildt. Det har været en kæmpe gave og meget særligt at træde ind i ,og jeg har været så taknemmelig over den modtagelse jeg har fået. Og at Mathilde Falch bevidst har vendt det klassiske sorte rock-look ryggen til fordel for et farverigt, legesygt og sprudlende scenelook for hele bandet, blev en helt konkret insisterende påmindelse om at spejle mig i de livgivende farver i mit liv!

Sideløbende med denne gave af livgivende energi og et personligt bevidst valg om at vende snubletråden til en sund og rigtig ”frakørsel”, dukkede der et par muligheder i form af lo-fi koncerter i privat regi op – underholdning til Generalforsamling i Jomsborg Vikingebadeklub og til en 50 års fødselsdag i slut maj. Gode og livgivende oplevelser! Nu melder kalenderen sommer og jeg ser frem til d. 25/6, hvor jeg spiller med hele orkestret på Fairbar. Vi glæder os helt vildt til at præsentere nogle af mine nye sange, som vi har formet og øvet på hen over vinteren og foråret. Kom glad!

Og - grib muligheden for at opleve Mathilde Falch og orkestret, hvis du får den! Jeg håber på et musikalsk gensyn en dag.

Constant creative response – og kæmpe taknemmelighed til Mathilde Falch og Co.!