top of page

This is Not the Story


Jeg sidder i et dejligt hus på Thyholm og er fyldt af en blanding af sommerfugle i maven, angst og stolthed. For nu er det virkelig snart nu! Det som jeg har arbejdet hen imod i halvandet år skal nu snart ud at flyve for alvor! Og skæbnen vil, at denne oase, hvor jeg nu sidder og samler de sidste tråde er lige om, hjørnet fra det sted, jeg fik taget de flotte billeder til cover m.m. af min dygtige fotograf Rasmus Bundgaard for en god måneds tid siden!


Jeg har selvfølgelig "øvet mig" lidt med udgivelserne af singlerne “My Affection” i April og “Villa Casagrande” i Juni, men nu følger så selve EP’en “This is not the story”, som er at finde på Apple music, Spotify, Deezer, TDC play m.fl. fra d.27/8-2021


Denne gang har processen været langt mere omfattende med mine mange kreative ideer og udførelsen af coverfotos. Men også langt mere vovet og sårbart i det udtryk, jeg har kastet mig ud i. Men det har føltes autentisk og kildet på den rigtige måde i hele processen, selvom jeg er trådt ud af min comfortzone, og har haft hundredvis af indre irriterende jantelovs- og alders-skam stemmer, som har forsøgt at bremse mine ideer og mit mod. Men nu er den her. Nu gør jeg det. Fordi det er lige præcis sådan her det skal være at være mig, og være at udgive sin musik i den grandvoksne alder af 50 år!!

Selve coveret venter jeg lidt med at afsløre, men her en lille forsmag på den visuelle historie, som skal spejle titlen "This is Not the Story". Jeg glæder mig til at dele det hele med jer lige om lidt. Inden længe følger links til at pre-save EP'en, og mere info om min releasekoncert d. 28/8-21, som finder sted på Dome of Visions på Aarhus Ø, hvor man også vil kunne købe den booklet med billedfortællingen, der akkompagnerer teksterne til de fem sange.


Sangene er skrevet og samlet gennem de sidste fire år ud fra et levet liv med glæder, smerte, tab, hengivenhed, undren og taknemmelighed over de kolbøtter og det guldstøv livet kaster os ud i. Centralt står temaer om‌ ‌evnen‌ ‌til‌ ‌at‌ ‌turde‌ ‌at‌ ‌stå‌ ‌selv‌ ‌og‌ ‌modigt‌ ‌at‌ ‌formulere‌ ‌sine‌ ‌længsler ‌og‌ ‌drømme‌, behov og grænser ‌overfor‌ ‌andre menneske‌r ‌-‌ ‌og‌ ‌om‌ ‌nødvendigheden‌ ‌af‌ til stadighed ‌at‌ ‌turde‌ ‌overgive‌ ‌sig‌ ‌og‌ ‌møde‌ ‌livet‌ ‌og‌ ‌kærligheden‌ ‌med‌ ‌håb‌ ‌og‌ ‌optimisme‌ ‌-‌ ‌på‌ ‌trods‌ ‌af‌ ‌alle‌ ‌livets‌ ‌snubletråde og de ind imellem forvrængede virkeligheder man møder gennem et voksent liv.‌ Fem varme og‌ ‌iørefaldende‌ ‌sange, ‌som‌ ‌jeg håber I ‌kan‌ ‌spejle‌ ‌jer og‌ ‌læne‌ ‌jer genkendende‌ ‌ind‌ ‌i.





12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page